Organisation & Lovbestemmelser
Tyskland
I Tyskland er brandbeskyttelse en opgave for de 16 føderale stater i henhold til grundloven. Brandbeskyttelse er en obligatorisk opgave for de kommuner og byer, der ikke er bundet af andre love og bestemmelser. Det betyder, at hver kommune kan oprette et beredskab efter eget ønske. En undtagelse er dog kravet om at oprette et professionelt brandvæsen, hvis der er mere end 100.000 indbyggere (Der er 80.000 indbyggere i Sachsen). Blandt dem er der næsten udelukkende frivillige brandvæsener eller frivillige brandvæsener med fuldtidsmedlemmer. Hvoraf disse uddannelseswmæssigt er på niveau med de professionelle brandvæsener. Kabelsketal Kommune er udelukkende afhængig af frivillig brandvæsener bestående af frivillige medlemmer. I de fleste tilfælde er kommunens brandvæsen opdelt i flere lokale brandvæsener. I Kabelsketal er der seks. I byer med professionelle brandvæsener kan der også være mere end 20 frivillige brandvæsener.Opbygningen af frivillig brandvæsen er vist medKabelsketal Kommune som eksempel. Borgmesteren er højeste myndighed, med en fagperson som leder af det kommunale brandvæsen. Den daglige leder har to mellemledere, en med ansvar for uddannelse og den anden for forebyggende brandbeskyttelse. Dette gælder i hvert tilfælde på kommunalt plan. Derudover er der som nævnt de 6 lokale brandvæsener med de respektive lokale ledere og deres stedfortrædere. Disse omfatter Dieskau-Zwintschöna, Dölbau, Gröbers, Großkugel, Osmünde og Schwoitzsch i brandbrigaderne Kabelsketal. De enkelte lokale brandvæsener har hver især en mere eller mindre stor katastrofeafdeling med materielforvalter, leder af ungdomsbrandvæsen og børnebrandvæsen.
Ifølge brandbeskyttelsesloven i delstaten Sachsen-Anhalt (BrSchG LSA) er brandbeskyttelse og assistance i henhold til § 1 struktureret som følger. Forsvaret mod brandfare (forebyggende brandbeskyttelse), brandbekæmpelse (defensiv brandbeskyttelse) og assistance i tilfælde af ulykker og nødsituationer. Det er opgaver for hhv. kommunerne, byerne, amterne og føderalstaten. Forebyggende brandbeskyttelse omfatter alle de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre brande og for at beskytte mennesker, dyr, ejendom og miljø mod farerne ved brande, samt at uddanne folk om brandsikkerhedspraksis. Brandforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der sigter mod at bekæmpe risici for personer, dyr, ejendom og miljø forårsaget af brande. Bistand eller teknisk bistand omfatter alle foranstaltninger til beskyttelse af mennesker, dyr, ejendom og miljø i tilfælde af ulykker eller nødsituationer. Dette omfatter også alle hjælpeforanstaltninger ved vand- og bjergredning.
I henhold til § 2 er følgende opgaver tildelt kommunen: Brandbeskyttelse og hjælp i eget aktivitetsområde. Kommunerne skal oprette, udstyre, og vedligeholde et effektivt brandvæsen og udstyre det med det nødvendige udstyr og faciliteter samt sikre en tilstrækkelig forsyning af vand til brandslukning. Endvidere skal uddannelsen og videreuddannelsen af brandvæsenets medlemmer sikres, ligesom der skal træffes forberedende brandslukningsforanstaltninger, der skal udføres PR-arbejde, der skal gives oplysninger om foranstaltninger i overensstemmelse med brandbeskyttelsesreglerne. Brandvæsenet skal organiseres på en sådan måde, at den som hovedregel kan nå frem til operationsstedet til enhver tid og på ethvert sted, inden for 12 minutter fra alarmen modtages. En kommune skal efter anmodning fra en anden kommune eller på begæring af amtet yde gratis assistance til nabostaten eller en anden kommune, forudsat at denne bistand ikke bringer i eget område i fare . Et krav om refusion af omkostningerne i forbindelse med nabohjælp kan gøres gældende, hvis det blev leveret mere end 15 kilometer (i luftlinje) fra den kommunale grænse.
Danmark
Udover frivillige hos de kommunale redningsberedskaber er det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen), som er et supplement til de kommunale beredskaber, organiseret med seks kaserner, hvoraf en af dem er bemandet med frivillige. De støtter de kommunale beredskaber fx. med tungt materiel og ekstra mandskab.I Danmark er redningsberedskaberne underlagt Beredskabsloven:
Frivillige
§ 51. Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelse af det personel, der ikke aflønnes for deres deltagelse i redningsberedskabet (frivillige), herunder om ydelser til de frivillige og udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i det statslige redningsberedskab.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i kommunens beredskab.
Loven er ikke særlig detaljeret, men det kommunale beredskab kan vælge at beskrive frivillige i deres risikobaserede dimensionering. Brugen af frivillige i beredskaberne er meget forskellig, og ikke alle beredskaber anvender frivillige.
Eksempel: Frederiksborg Brand & Redning har identificeret et behov for ekstra arbejdskraft og materiel, især ved store hændelser samt hændelser relateret til klimaforandringerne. Den risikobaserede dimensionering indeholder information om uddannelsesniveau samt kapacitet og kompetencer.
Kroatien
Frivillige redningsberedskaber i Kroatien er underlagt kommunerne, mens professionelle redningsberedskaber finansieres af staten. En konsekvens af dette er flere professionelle beredskaber. Et nyt nationalt system er ved at blive udviklet, da regeringen ønsker en national organisation for alt personale ved beredskaberne. Systemer skal implementeres i 2020.Beredskabsloven er den generelle lov der vedr. frivillige redningsberedskaber. Loven giver generelle beskrivelser, betingelser og andre tekniske detaljer om brandbekæmpelse. Desværre giver den ikke detaljerede svar på alle problemstillinger i de frivillige beredskaber.
Estland
Redningsorganisationen forener og repræsenterer de frivillige foreninger i Estland på redningsområdet. Det omfatter brandbekæmpelse, søredning, dyreredning, reb-redning, eftersøgning, forebyggelse og andre hjælpeorganisationer. Redningsorganisationens daglige aktiviteter arrangeres af bestyrelsesformanden og strategien fastsættes af rådet. Rådet for regionen vælges på grundlag af princippet om, at hvert medlem af det estiske valgkollegium er repræsenteret af:- et medlem af Rådet
- to medlemmer repræsenterende medlemmer af All-Estonia regionen
- et medlem repræsenterer brandmændene
- Et medlem, der er repræsentant for den estiske brandbekæmpelsesforening
- Et af de medlemmer, der repræsenterer et af områderne med mange øer i Estland
Redingsorganisationen har 116 medlemsforeninger:
- Æresmedlemmer - 1 (NGO Estonian Fire Brigade Union)
- Støttende medlemmer – 4
- Nationale samfund - 8 (Estlands Skorstensfejerlaug, Forening af virksomhedsbrandfolk i let industri, SAR (search and Rescue), Frivillig tænketank, Teknisk redning, Frivilligt redningshold, ESTSAR)
- Nord Estlands region – 33
- South Estlands region – 25
- Øst Estlands region - 23
- Vest Estlands region – 22
- 139 frivillige brigader og 4 reservebrigader
- 3000+ frivillige redningsmænd i alt
- 72 professionelle brigader, 2200 medlemmer
- 350 altid på vagt
- Generelle bestemmelser
- Styrelser og funktioner for styrelser
- Behandling af personoplysninger
- Redningsrådet (Foranstaltninger og hjælpemidler). Redningsrådet har ret til at udføre handlinger, såsom udsende meddelelser, give henstillinger og advarsler), så offentligheden eller enkeltpersoner får besked om kritiske hændelser eller trusler herom
- Direkte påvirkning (Med fysisk magt tillades påvirkning af mennesker og dyr)
- Deltagelse i international redningsarbejder
- Frivilliges deltagelse i Redningsrådet
- Økonomi
- Uddannelsesbestemmelser
Bulgarien
Der er 28 distrikter og 265 kommuner i Bulgarien, hvor der er 28 regionale faglige brandvæsener og 170 kommunale professionelle brandvæsener. Der er 220 frivillige formationer. Sevlievo kommune dækker område på 1040 kvm. og har en befolkning omkring 36.000 indbyggere. Der 1 professionelt brandvæsen (fuldtids brandvæsen), hvor der konstant er syv mand på vagt. Derudover er der et frivilligt brandvæsen med 32 medlemmer.Lovbestemmelser og publikationer der definerer aktiviteten for frivillige brandvæsener er:
- Strategi for udvikling af frivillige enheder til beskyttelse ved katastrofer, brand og andre nødsituationer i Republikken Bulgarien for perioden 2012-2020 år.
- Strategiimplementeringsplan for perioden 2013-2020 år.
- Bestemmelse for etablering og tilrettelæggelse af aktiviteten af de frivillige enheder til forebyggelse, begrænse og afhjælpe katastrofer, brand og ekstraordinære situationer.
- Bestemmelser om betingelser for modtagelse og fastsættelse af betaling til uddannelse og gennemførelse af opgaver til begrænsning af katastrofer.
Ungarn
Füzesgyarmat Frivillige Beredskab består af ledelsesmedlemmer, en professionel gruppeleder og andre medlemmer. De andre frivillige brandvæsener i Ungarn er organiseret på samme måde, afhængigt af brandvæsenets størrelse. I Füzesgyarmat Frivillige Beredskab er ledelsesmedlemmerne:- brandvæsenets præsident (István Nagy)
- sekretær (Viven Novák)
- Økonomisk sekretær (Ildikó Molnár)
Siden 2012 er brandbekæmpelse er statsligt anliggende, og Generaldirektoratet for Katastrofestyring er ansvarlig for de tilknyttede opgaver. Offentlige redningsberedskaber opererer på grundlag af lov CXXVIII. (2011). Med lov CXCII. (2013) sikrede man mere selvstændighed til de frivillige beredskaber.
Loven er meget detaljeret angående forpligtigelsen til selvstændigt at foretage afværgende foranstaltninger. Derudover er der en bekendtgørelse der beskriver den minimale dimensionering, herunder materiel og uddannelse. Loven definerer betingelserne for om et frivilligt beredskab kan agere selvstændigt, eller kun assistere professionelle beredskaber. Det er også medtaget, at det regionale organ i Generaldirektoratet for Katastrofestyring regelmæssigt fører tilsyn med de frivillige beredskaber, og det har ret til at kæve ændringer, hvis de oplever uregelmæssigheder.
En vigtig regel er også defineret af loven: Fuldtidsansatte brandfolk kan ikke udnævnes til leder af et frivilligt beredskab. Han/hun kan være medlem, men dette skal meddeles den faglige organisation, hvor han/hun er ansat.